lørdag den 22. april 2017



<=

Før sidste gang spartling.



Under mellemslibningerne blev noget af metallet blottet. Selv om det er slebet blankt, er der tydelige sår af rust. AV 😈Det fik en gang Fertan inden grundingen. 

tirsdag den 11. april 2017

Nye skærme bliver gået efter for skrammer i transportlakken. Vi skal ikke risikere at der kommer rust inden de skal grundes.  - 👋 Der er bestilt 2K grundmaling.



lørdag den 1. april 2017

Forår 2017
1. April er jeg gået igang med bagklappen. En rustskade i venstre hjørne bliver slebet ned. Der er næsten ingen påvirkning af metallet. 



tirsdag den 12. juli 2016


Varmeslanger makeover.







Varmeslangerne fik en makeover. De blev malet sorte og fik afslutning af glasfibertape. Hvor den indvendige isolering var smuldret, blev det erstattet af neoprengummi. 

torsdag den 7. juli 2016

Nyt benzinfilter:

Den gamle gummislange med lednings bindere som fastgørelse blev udskiftet med stålarmeret slange med ordentlige spændebånd. 

Stålarmeringen ligger ikke til stel så en gennemslidning vil ikke medføre kortslutning til stel. 

Omkringliggende ledninger blev armeret med 1,5 mm gummi. Herefter blev ledningerne fastgjort så de ikke "flagrede". 




Karburatorens interne benzinfilter blev renset. Nylon-meshen i det interne filter var intakt og der var en mindre "grusgrav" i filteret. Formåede at tabe bolt og skive ned under motoren - f.... Det lykkedes dog at samle den op med en magnet. 




mandag den 4. juli 2016

Lyddæmpning færdig.



Så blev jeg færdig med at dæmpe bunden og klargøre til tæpper. 

Noget af det blev lidt et Patchwork, men jeg forstærket alle kanter med glasfiber tape. De steder som kan blive belastet ekstra, er også dækket af glasfiber tape. 

Alle åbninger er har fået Dinitrol 77 voks. Jeg glemte een. Den bliver klippet fri i morgen og får en dosis Dinitrol 77. Alle foldninger og kanter har fået en dobbelt lag 77. 



Som det kan ses af billedet har jeg valgt ikke at dække sammenføjninger og div bolte. Årsagen er at jeg vil kunne løfte kabinen af når en gang den skal have det den "helt store tur".  

Da gulvtæpperne var lagt i blev den prøvekørt. Der er en stor forskel. Lyden er blevet lavere og mest af alt er ikke så skarp.  



søndag den 3. juli 2016

Lyddæmpning af bunden:

Bunden af min bil mindede mere om en bongo-tromme en end karosseridel. Lyt engang.  


Asfaltgummi beklædt med neopren med alufolie. Denne er forstærket med glasfibertape for at undgå gennemslidning. 


Alle foldninger i karossen er ikke lukket inde. De er her behandlet med Dinitrol 77. Dette er et voksagtigt produkt til bunden af bilen og bunden af bagerum.